Kære spejdere, forældre og spejdervenner/-interesserede
Den 1. februar 2009 er en stor, stor dag for Fejø Gruppe – måske endda en af de største til dato!
Vi har en stor ting at fejre, og vil gerne invitere jer!
Dette er nemlig dagen, hvor vores drøm (den drøm vi har haft lige siden vi startede) går i opfyldelse.
VI FÅR ET SPEJDERHUS – vi får et sted at være!!!
Vi flytter ind i Dommergården på Dommervej 6, som fra denne dag skal være vores sted – det sted alle vores landaktiviteter udgår fra.
Vi vil derfor i glædesrus invitere til ’housewarming’ med en rundvisning, en fantastisk teaterforestilling, opført at vores dygtige spejdere, samt vores årlige Grupperådsmøde. Og hvor kan vi gøre det bedre, end i vores nye hus?
Tid og sted for det allerede udmeldte Grupperådsmøde 2009 er derfor ændret til kl. 13:00 på Dommergården, hvor vi starter med en storstilet rundvisning. Kl. 14:00 ser vi det fantastiske teaterstykke ’Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven’, og kl. 15:00 holder vi dét Grupperådsmøde som vi ledere og forhåbentlige også I forældre har glædet sig til, nemlig dét møde, hvor vi, udover det sædvanlige program, præsenterer de planer vi har for vores sted. Kl. 17:30 vil vi gerne have lov at byde på det første vaskeægte spejdermåltid i vores nye hus.
Vi ved at I glæder jeg med os, og gerne vil være med til at ’sparke os i gang’ på en ordentlig måde. Vi regner derfor med at se jer alle! Tag endelig hele familien med! Vi har arrangeret børnepasning til alle, i den tid, hvor de voksne holder møde.
I betragtning af at vi ikke har udstyr i huset endnu, må vi bede jer om at medbringe service til eget brug – kniv, gaffel, kop og tallerken. Så vi er sikre på at have mad til alle, skal I tilmelde jer hos Lene, Skovvej 28, senest den 25. januar.
Udover den sædvanlige dagsorden indeholder programmet til Grupperådsmødet bl.a.:
Kontingentstigning – aktiviteter – fundraising
Vi GLÆDER os til at se jer!!!
Mange spejderhilsner
Sue, Heidi, Merete & Lene
Comments