TAK! For stort fremmøde og engagement på grupperådsmødet 1.2! Referatet er på trapperne, men her følger en kort orientering om to vigtige punkter:
Kontingent
På grupperådsmødet blev det besluttet at hæve kontingentet til kr. 900/år pr. 01.01.09, da vi nu har husleje, der skal betales. Sidste kontingentopkrævning dækkede til og med 31.12., så alle indmeldte spejdere skal pr. 01.01.09 betale den nye sats. Vi foreslår, at I fra netbank laver en fast, månedlig overførsel på kr. 75,- til spejdernes konto i SparLolland på kontonummer 0682 0000878847. Husk at påføre ’kontingent’ samt navn og/eller medlemsnummer, sidstnævnte kan snart ses her på bloggen. 2xårligt vil I fra Viggo (kasserer) modtage opgørelse og evt. giroopkrævning, såfremt I ikke har lavet en månedlig indbetaling. Søskenderabat udgør stadig 20%, dvs. at kontingent for næste barn er kr. 60,-/mdl. (kr. 720,-/årl.)
Blå sommer - se mere på www.dds.dk/blaasommer
Tilmelding
Til Blå sommer er tilmeldt: Juniorer: Liv, Laura, Christian, Mads, Minier: Elise, Emma, Mathilde, Maja, Niklas, Sarah, Mikroer: Regitze, Andreas, Emilie, Thea, Rasmus, Ida R, Anna (halv lejr) Vi skal tilmelde gruppen som deltagere senest 1.3, vi vil derfor bede jer om at give besked om evt. til/framelding senest 15.02.09. Det kan lade sig gøre at justere lidt op/ned på deltagerantallet indtil 1.6, (men efter 1.4 er vi ikke garanteret pladser i fællestransport). Efter 1.6 kan tilbagebetaling fra korpset kun ske med lægeerklæring.
Pris og betaling
Deltagelse i Blå sommer koster kr. 1600/1150 (hel/halv lejr), heraf har vi en forhåbentlig begrundet formodning om, at Lolland Kommune giver kr. 3-400 i tilskud pr deltager i pladsleje. Vi har derfor valgt at fastsætte jeres betalingsandel til kr 1200/800 pr. spejder.
Første rate (kr. 600/400) skal betales senest d. 15.03.09.
Anden rate (kr. 600/400) skal betales senest d. 15.05.09.
Begge indbetalinger skal ske til konto i Lollandsbanken (0682 0000878847) - husk at skrive navn eller medlemsnummer + ’sommerlejr’
Prisen inkluderer: transport med tog til & fra Sønderjylland, pladsleje, aktiviteter og mad i alle 10 dage. Dog for spejdere på halv lejr gælder det, at forældre selv skal hente i Sønderjylland.
På ledernes vegne: Merete
Comments