Vi vågnede kun en halv time efter vi havde planlagt at skulle spise morgenmad. ;-)
Hurtigt blev havregrøden sat over, og alle kom ud af poserne. I alle hytter er princippet: sorter dit affald og tag mest muligt med dig. Og ryd op og gør rent, så der er som du selv har lyst at modtage det. Det betyder også: hug brænde og hent vand. Den øvelse gik meget bedre denne gang! Vi havde 9 km foran os med 2 stigninger. Værten i den første hytte havde sagt, at kunne ungerne klare turen fra abiskoiaure til kårsavagga kunne de også klare turen fra kårsavagga til läktatjåkka... Det vor vi som at sidste var lettere, men ... Vi skulle krydse elven en gang til, men denne gang helt uden panik, alle vidste jo at de kunne. Frokosttid. Vi havde spist alt rugbrødet, så dagens frokost bestod af frysetørret mad. Dvs. frem med primussen for første gang og i gang med at koge vand. Det tog tid. Så skulle maden trække. Det tog også tid. Der skulle lige lidt mere vand i og vi tog lidt fra kedlen denne gang. Røre rundt og og smage. Føj for ....! Hvad var det? Det viste sig at sidste hold - vi nævner ingen navne - ikke havde tømt spritbeholderen, inden de lagde den med i kedlen, så nu smagte al vores mad af sprit.. Beklager unger, der er ikke mad nu alligevel, vi må forfra.
De allermest sultne fandt ud af, at man faktisk godt kan spise en dåse torskerogn uden noget til. Nå, men vi fik endelig mad og kom videre. Nu gik det hen over rimeligt fladt terræn. Vi kom til den sidste stigning og så var vi der - troede vi. Men nej, vi gik og gik, hen over sne, sne og atter sne... Var vi haft forkert? For langt? Rene og Merete udvekslede blikke og ventede længselsfuldt på at gøre drengenes jubelskrig. Endelig! Efter 9 timer og ca. 20 minutter var vi fremme. Vi fik gang i de vandfyldte støvler og kom frem. Til en hytte? Nej, faktisk nærmest et hotel. Rindende vand, bad og sauna. Og ikke mindst: mad. Der blev stor jubel, da vi kunne afsløre at vi takket være en afskedsgave fra Mathildes forældre kunne spise i restauranten. Fantastisk! Vi indtog et kongemåltid bestående af suppe og vafler for den rigtige treretters menu var vi for sent på den til. Godt det samme, for heroppe på fjeldet uden konkurrence ved de godt hvad de skal have for det. 60 sek. for en vaffel med syltetøj og flødeskum... Nå bagefter stod den på bad og sauna - og så til køjs...
Billede fra første dag: Elven bruser og vandet kan drikkes.
Sådan får de mad til läktatjäkka:
Recent Comments